Som forælder til et eller flere børn vil man gerne gøre tingene så godt, som man overhovedet kan. Det involverer blandt andet, at man gerne vil gøre sit bedste for at stimulere sit barns udvikling på den bedst mulige måde.
Det kan man gøre på rigtig mange måder. Meget af udviklingen, som dit barn går gennem, kommer ganske naturligt. Barnet lærer nemlig rigtig meget ved at observere, lytte og prøve sig frem selv. Det vil også komme til at lære rigtig meget i børnehaven, vuggestuen og skolen. Men som forælder kan man alligevel udvide og tilskynde denne udvikling på positive måder.
Det handler om at aktivere sit barn
En af de helt store ting handler egentlig bare om, at man som forælder skal være til stede. Ikke bare fysisk, men også mentalt. Man skal bruge tid på sit barn, man skal tale til det, lege med det og snakke med det – også selvom barnet er ungt.
Det betyder nemlig meget, at man aktiverer sit barn. Når man henvender sig til barnet og får det til at interagere, kan man nemlig stimulere og udvikle både hjernen og kroppen på en yderst effektiv måde. Her kan legetøj være et enormt godt redskab.
Læs bøger med dit barn
Her er nøgleordet faktisk, at man skal læse med sit barn, ikke for sit barn. For den bedste form for børnebøger er nemlig bøger, som på den ene eller den anden måde involverer barnet.
For de helt små børn kan det bare handle om at pege og måske sige lyde. For de større børn handler det i højere grad om at snakke, diskutere billederne og måske digte videre på handlingen selv. Det er godt at gøre det til en vane med en smule højtlæsning hver aften.
Giv dit barn stimulerende legetøj
Der er forskel på legetøj. Det er et faktum, som det er svært at komme udenom. Noget legetøj er således udelukkende skabt for at underholde. Andet igen har et mere direkte formål, der handler om at lære og berige, samtidig med, at det underholder.
Og som forælder er der sådan set ingen grund til ikke at vælge den sidste type. For hvis man både kan underholde sit barn og hjælpe dets udvikling på samme tid, hvorfor så ikke gøre det? Stimulerende legetøj kan være alt fra byggeklodser til musikinstrumenter til puslespil.
Find inspiration til det gode forældreskab online
Der findes utrolig mange bud på, hvordan man skal være en god forælder. De mange stemmer fra venner, familie, fjernsyn og medier gør, at man kan blive både forvirret og stresset. Det er godt at sortere og handle efter sin egen intuition.
Men derfor kan det stadig være en god idé at finde inspiration og råd hos de udvalgte få. På internettet kan man især finde mange gode sider, hvor erfaring deles og diskuteres. Det kan man som forælder lære rigtig meget af, og måske endda også give sin viden videre. blandt andet ved at læse med her.