Da Blå Mega Riflet kom frem, blev det en øjeblikkelig succes. De forstørrede detaljer på den hvide baggrund er uden tvivl geniale, og ingen havde forestillet sig, at det kunne blive bedre og mere moderne.
Men i 2006 kom det nu meget populære Mega riflet sort stel fra Royal Copenhagen, som var det første stel med sort bemaling. Før var kun blå kendt samt de helt hvide stel. Med sort kommer detaljerne til live på en helt ny måde. For sort på hvidt virker altid, og det gør det bestemt også her. Du får den klassiske riflede baggrund i alle delene, du får musselmotivet i mega udgaven, og du får det i sort.
Stellet passer perfekt ind i danske hjem, hvor sorte tallerkener gennem tiderne har haft succes, og hvor hvidt også altid er godt på bordet. Alt fra klassiske dybe og flade tallerkener til moderne termokrus og æggebægere finder du i det kæmpe udvalg. Der er til morgen, middag og aften – der er til hverdag og fest. Det hele er udført med vanlig præcision, håndmalet og glaseret i hånden og med kvalitetsstemplet i bunden. Du ved, det er Royal Copenhagen fra starten af. Og stellet tåler brug hver eneste dag og går naturligvis i opvaskemaskine.
Motivet er velkendt og knivskarpt i sort, og sort passer fantastisk til både den hvide baggrund, men også med blå dele, om det er mussel eller ej. Det er et kendetegn ved Royal Copenhagen, nemlig at der altid er sammenhæng i designet. Ved at forblive tro mod traditionerne kan nye ideer opstå og glide ind med de gamle.
Og det sorte Mega Riflet er et stel, der med sikkerhed vil blive set tilbage på som et ikon for netop vores tidsalder. Det er med til at gøre det til et attraktivt samlerobjekt, fordi du her får en skøn sammensmeltning af tradition og nyskabelse.
Tider og sæder kommer og går, men der er ingen tvivl om, at Mega Riflet Sort er kommet for at blive. Og det er det, der kendetegner en kommende klassiker, at der ikke er tvivl om, at det er et langtidsholdbart design med et utal af smukke genstande, du kan sætte på dit bord.
Royal Copenhagen behøves ikke at være dyrt
For rigtig mange vil det at købe et komplet stel af Royal Copenhagen være en stor beslutning. Heldigvis kan mange stel findes både som 2. sortering og på udsalg. Ved 2. sortering vil der være mere eller mindre tydelige fejl, enten i selve stellet eller i bemalingen. Men da alle dele er malet i hånden, er der alligevel ikke to dele, der er ens, og det er en god mulighed for at få det stel, du ønsker dig til en markant bedre pris.
Royal Copenhagen 2. sortering kan også give dig muligheden for at købe de ting, der normalt er rigtig dyre, såsom fade og større skåle. På denne måde kan du hurtigere få samlet alt det, du gerne vil have, og der er gode muligheder for at finde Royal Copenhagen som 2. sorteringer i forretninger og på nettet.