bryllupsgaver

3 år siden |  0 comments  |  I Danmark

Hvis du bliver inviteret til bryllup er der mange ting du skal sørge for. Tøjet skal være pænt (men ikke pænere end brudens eller gommens - og endelig ikke hvidt), der er måske en polterabend der skal planlægges og afholdes, og måske skal der også holdes en tale eller skrives en sang.
Og så skal der selvfølgelig også købes bryllupsgaver. Bryllupsgaver er et helt ritual i sig selv, og det kan være svært at finde det helt rigtigt at give. Derfor får du her en guide til hvordan du finder go giver de gode bryllupsgaver.

Ønskeliste eller ej


Allerede til at starte med kræver det at du tager et valg. De fleste par sender nemlig en ønskeliste med ønsker, og du skal finde ud af om du vil finde noget på den liste, eller om du vil finde på noget selv.
Kender du ikke parret så godt er den rigtige løsning altid at give noget fra ønskelisten. Der er en grund til at de har lavet den, det er rent faktisk det de ønsker sig. Og så er det altså det man skal give, og ikke en eller anden bog eller vase du lige havde lyst til at give.

Kender du parret bedre (og ved at de også godt er typen der kan tænke sig andre ting) kan du godt gå lidt væk fra ønskelisten og give dem noget lidt mere personligt. Du kan søge på nettet og få inspiration til bryllupsgaver eller du kan læse i forskellige kvindeblade og se hvad der er af gode ideer. Du kan også tænke på jeres tid sammen og på hvem de er som personer, og se om der kommer noget godt op som du kan give.
Men husk - den gave du finder på skal være bedre end den de ønsker sig. Du skal være 100% sikker på det - ellers kan du lige så godt give dem noget fra ønskelisten og gemme den anden gave til en fødselsdag. Brylluppet er ikke et tidspunkt hvor man tester tingene af.

Vær gavmild


For mange er brylluppet den største fest i deres liv, og folk bruger tusindvis og tusindvis af kroner på at holde den perfekte fest. Det skal også afspejle sig i din gave. Tænk på hvad du får af mad og drikke, og se om ikke du kan komme op på i hvert fald 1.000 kroner at give for. Det kommer selvfølgelig an på hvor godt du kender brudeparret, og hvad din økonomiske situation er, men hvis du skal vælge et tidspunkt at være gavmild på skal det altså være nu.

Vær ude i god tid


Brylluppet kræver som sagt en god gave, og derfor er det også vigtigt at du er ude i god tid. Det går ikke at du først køber gaven et par dage før, for hvad nu hvis den er udsolgt? Så står du der med hårene i postkassen, og kan ikke nå at finde en ny gave. Vær derfor ude i meget god tid.
I øvrigt er gavekort og pengegaver ikke velset ved et bryllup (undtagen ved visse undtagelser som vi kommer til om lidt). Det kan godt være de får 3 af den samme skål, men bare det at du køber skålen viser at du gider bruge tid på dem - og så er det også meget sjovere med det bugnende gavebord og at pakke op dagen efter. Undtagelsen er hvis de specifikt har ønsket sig pengegaver til f.eks. en rejse eller deres nye hus, eller du virkelig er ude i sidste øjeblik. Så skal du dog sørge for at ledsage pengegaven med både blomster og vin - en kuvert klarer sig så dårligt alene på bordet.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Træbelægning eller betonfliser

De fleste, som skal have lagt ny terrasse, kommer i dilemaet omkring, hvilket materiale de skal vælge. Spørgsmålet drejer sig ofte om, hvorvidt træbelægning eller betonfliser er bedst. Dette er en hård beslutning for de fleste, så hvordan finder man...

Read More
Hvis du vil starte en stor portal…

Du går måske med drømmen om at starte en stor portal op inden for et eller andet område. Det kan være at du er helt vildt med indretning og gerne vil lave en indretningsportal hvor folk kan mødes og diskutere indretningstrends og indretningsideer, el...

Read More